Instans CMS blog - indlæg med nøgleord "webhotel"
Instans CMS har en fortid som et kommercielt produkt. Dengang blev vores webløsninger altid hostet ét og samme sted. Derfor har det aldrig været et fokus for os at teste systemet bredt på en række forskellige webhoteller og/eller serverkonfigurationer. Nu hvor Instans CMS er frit tilgængeligt bliver det naturligvis installeret på alle typer webhoteller.
Mange gange går det godt - men ind imellem giver det problemer når Instans CMS og det valgte webhotel ikke har helt samme opfattelse af hvordan opsætningen bør være.
Alle vores kommercielle installationer af Instans CMS, vores udviklingsmiljø og denne side er hostet hos DLX. Har du ikke noget webhotel, kan vi uden forbehold anbefale DLX, som har været en god og stabil samarbejdspartner for os.
Vi vil gerne høre dine erfaringer! Hvilket webhotel benytter du til Instans CMS? Virker alt som det skal eller har du oplevevet problemer? Måske har du fundet en løsning på problemerne?
Vi har ikke mulighed for at yde support på Instans CMS - og heller ikke på valget af webhotel. Men hvis du har gode/dårlige erfaringer med Instans CMS på bestemte webhoteller, så del dem med os og andre. Skriv en kommentar - og husk (hvis du melder om problemer) at skrive hvilket webhotel det drejer sig om, hvad problemet er og gerne hvilken version af Instans CMS du har installeret. Har du selv løst problemet, så skriv hvordan.
Share and enjoy!
Efterhånden har et par af jer skrevet med et problem når Instans CMS installeres på et one.com webhotel. Serveren melder simpelthen fejl pga. et direktiv i .htaccess-filen, som ikke bliver understøttet på one.com webhoteller.
Heldigvis er direktivet ikke nødvendigt for at Instans CMS fungerer korrekt, så vi har besluttet at fjerne det fra og med næste version (2.7.9). Hvis du sidder med problemet nu og her, kan du selv løse det ved at åbne .htaccess-filen (ligger i www-roden) og slette linien "FollowSymLinks" - eller udkommentere denne ved at sætte et "#" i begyndelsen af linien.
